Quantcast
Channel: designstrik.dk
Viewing all 226 articles
Browse latest View live

Vinterstrik

$
0
0
Ind imellem kniplingsstrik og afprøvninger var der lige plads til lidt vinterstrik til husbonden.
 
Hans nye oilskins-jakke trængte til en hue og et tørklæde, der klædte den mørke olivengrønne farve bedre.
Det blev til en hue og til et halsrør med mange små mønstereffekter.
Hyggeligt at lege med strikketøj på bilture mm.

og jeg kunne ikke lade være med at bruge en rustrød og lave en lille "dut"øverst på huen. Der er ternet for i jakken, hvor der også er striber i lyse grønne og rustrød. 


Færdig model til "Kniplingsstrik"

$
0
0
Så blev endnu et værk til årets "Kniplingsstrik" til museet  færdig.
Sweateren er strikket i Easy Care Big, 100% blød merino og jeg valgte et mønster, der er ret enkelt, strikket på p 5. 
Sweateren måtte gerne stå "enkel og lidt rå " trods mønsteret med "feminine huller", så det var vigtigt at vælge en overflade uden relationer til blomster og blade mm.

Valgt mønster blev dette, som danner lodrette og enkle " flettede bånd" med huller. 

Jeg valgte at forstærke udtrykket med huller i de nederste kanter på bul og ærmer ved at hækle en række fastmasker rundt i kanten med ekstra masker i "hullerne". Det ligner en "muslingekant" uden at blive alt for "tøset"

Og sådan kom sweateren til at se ud.. på mig.
Jeg synes, det er temmelig umuligt at tage "selfies" uden at se totalt tosset ud, - men det er nu forsøgt alligevel. Og sweateren kan man da se, selv lidt af den nederste kant i højre hjørne. 

 En stor tak til Lucas fra www.hobbii.dk for sponsorat af garn.

Halsrør med "skyggestrik"

$
0
0
Med tusind tak for en dejlig aften til deltagerne på biblioteket i Varde i går kommer her som lovet billeder af mit halsrør i  "skyggestrik", der jo bare er ret og vrang strikket rundt i striber.
Jeg har strikket det i fin merino-uld fra G(ULD)i Ravning ved Vejle... lækkert og blødt og håndfarvet. Der er gået knap 50 gram  af hver farve til halsrøret, i garn med en løbelængde på ca. 210 m/ 50 gram.
Udfoldet ser tørklædet sådan ud:
Jeg har strikket efter den samme opskrift i flere udgaver... herunder i rester af blødt strømpegarn i grå, hvid og koksgrå og med en aflukning i en kontrastfarve. Der gives jo massevis af variationsmuligheder.  
Og herunder igen en udgave strikket i en blanding af uld og  bomuld... jeg kalder det et forårs-og sommergarn.
Kanterne er tofarvede i både opslagning og aflukning. Bare en sjov detalje, der viser, at man skal lege med sine tekniker og sine farver.

Grundopskriften kan købes direkte hos mig for 35 kr. 
Mail til hanne@designstrik.dk. jeg skal nok prøve at svare hurtigt.

Steder på nettet, hvor man kan finde maser af den inspiration til strik

$
0
0


Mit foretrukne inspirationssted er PINTEREST.dk. Her er i tusindvis af skønne opslagstavler og "pins", som man kan gemme. Jeg har oprettet en del opslagstavler, så jeg kan finde min inspiration igen.. for ellers drukner de hurtigt i alt for mange muligheder.Og jeg har valgt, at blot én opslagstavle handler om andet end STRIK!!

Jeg har f.eks en opslagstavle, der handler om "kniplings strik"- mærkværdigvis( smil)...  den 22. juni åbner GEMérne en udstilling af strik med inspiration fra Tønderegnens gamle kniplinger. Vi kan ikke strikke kniplinger, der ligner de originale som "kopier", men lade os inspirere og skabe nye designs. Unika naturligvis.

Et glimt af det seneste værk. Et sjal/ en miniponcho i tyndt alpaka.
 Tråden set i forhold til en tryk-bluant
 Min mønsterkombination

Og sjalet, endnu ikke vaske og spændt ud. spændende om det bliver mere jævnt i det glatstrikkede.

Lige andre "netsteder", der kan bruges som inspiration.
Rigtig god fornøjelse... hvis du har lyst til at "tørstrikke", for nettet tager tid!

Ravelry.com


Garnkvalitet FAIRWOOL

$
0
0
Garn kan have utrolig mange forskellige kvaliteter: varmende, kølende, blødt, elsastisk osv osv.
Jeg har fået foræret et par bundter ØKOLOGISK merino-lammeuld: "Fairwool". Det er total lækkert: lidt "fedt" og mega blødt. 320m / 100 gram.
Garnet er økologisk spundet og farver er det samme. (Mit er nu ufarvet, men jo heller ikke bleget med kemikalier osv.)
Garnet er fremstillet i Europa,- ikke så dårligt heller.
Det stammer fra en forhandler på Samsø, og selvfølgelig kan de købes der, ..på en ø som ønsker at være bæredygtig på alle måder.  
Jeg glæder mig til at afprøve det, så der kommer mere om garnet og dets kvaliteter senere.

Jeg  vil godt reklamere for at vi i langt højere rad beruger økologiske materialer det, og synes det er så lækkert at det er værd at nævne. 
Se mere om produktet på hjemmesiden, hvor det kan købes. http://fairwool.dk

Workshop i Børkop

$
0
0

STRIK I KULTURHUSET MARKANT, BØRKOP


Den 15. april mel. kl. 10-15: 2 strikke-workshops, mad og hygge!

I workshop 1 sætter Hanne Pjedsted fokus på: Teknikker, bl.a. fine kanter, knaphuller, montering.

I workshop 2 ser vi på: fair isle, gobelinstrik og meget andet.

 Alle deltager i begge workshops.


Vi mødes – drikker kaffe – får en let frokost – og frem for alt strikker sammen i dejlige omgivelser.

Deltagerbetaling KUN 150,- og tilmelding i BUTIK UNIQA, Ågade 2, 7080 Børkop
På telefon 51369460  eller mail clausen396@gmail.com.

Betaling kan ske på Mobile Pay 51 36 94 60, og når der er betalt er din plads sikret.


Anmeldelse af ny strikkebog

$
0
0

”Den store bog med strikkede monstre” af Rebecca Danger, udgivet af forlaget Dream Litt og oversat af Dina Hvidgaard.

Så har hun gjort det igen, Rebecca Danger: udgivet en kvadratisk strikkebog med opskrifter og teknikker til ”strikkede monstre”
Hun kalder bogen ” Den store bog med strikkede monstre” med en undertitel ”- elskelige små gavtyve af garn”. Format 23 x 23 cm og med i alt små 80 sider. Fine billeder og masser af de små personlige kommentarer, som gør bogen både sjov og – samtidig, efter min personlige mening - lidt for poppet/ naiv i sin skrivestil.

Der er i hvert afsnit en ny figur med en beskrivelse af ”monstret og dets natur/ temperament” osv. I et afsnit er der skrevet henvisninger til citat ”store stjerner som ”Audrey Hepburn, Marilyn Monroe, Sofia Loren…” m fl.  Og det er ikke fortællinger til børn, men til min generation af gråhårede strikkere, bedstemødre-genrationen.  

Den er bestemt ikke skrevet til mindre børn, for opskrifter og teknikker er for svære til små fingre, men til barnlige sjæle, der elsker at lege med strikkepinde og garn, -vel at mærke til de strikkere, der ikke selv vil kreere fra bunden. Til gengæld vil mange af ”monstrene” nok tale til de mindre børn, der ikke er til pussenusse-dyr og - bamser, selv om den pink/ lyserøde farve er flittig brugt. Jeg har i hvert fald børnebørn mellem 3-6 år, der elsker ”søde og bløde monstre”, der tåler at blive kastet lidt rundt med, taget med i haven, på trampolinen osv.

Teknikkerne er fint beskrevet, opskrifterne udførligt lavet og med en flot konsekvens i opsætning og beskrivelse. Og der er maser af gode billeder som henvisninger.

Til gengæld bliver jeg lidt ærgerlig over at der i afsnittet s. 5 ”Strikkeanvisninger” skrives om gode garner og hvor der lidt efter bemærkes, at : citat ”Garnerne kan være svære at opdrive i Danmark desværre, men der findes masser af gode alternativer”.

En rigtig god konsekvens af disse bemærkninger ville jo være, at der i sidste afsnit om ”Materialer”( s. 79) så netop var en henvisning til, hvad der kan købes af tilsvarende kvaliteter her i Danmark. Men her er alene henvist til udenlandske / vist amerikanske firmaer(?) via deres hjemmesider.

Det er skam, for vi har både fantastiske garnforretninger og – firmaer i rundt om i hele Danmark og masser af garn-internetbutikker både i landet og i Europa, så vi ikke behøver over Atlanten for at indkøbe garn med risiko for ekstra høje priser grundet told.

 Hvis man ikke vil tage arbejdet med at henvise til danske garnfirmaer/ - butikker, kunne man måske med fordel bare ”slette” henvisningerne og lade strikkerne selv finde ” de gode kvaliteter.

Uagtet dette, så er her er strikkebog, som i det mindste må stå på biblioteker og i design- og håndværksfagets lokaler på skoler og i fritidshjem.. hvor større børn med hjælp fra erfarne voksne strikkere  måske vil kunne få idéer til egne ”monstre” og lyst til at strikke. Men så let som at strikke en hue, det er de nu ikke.  


Udstilling i Tønder

$
0
0
På fredag, 22/6 åbner GEMérne en udstilling i samarbejde med Kulturhistorisk Museum i Tønder:
 "Fra knipling til strik". Her viser jeg blot et par enkelte af mine egne ting.
 Det ser ud til at blive en fin udstilling, både m h til farver og genstande. Og med ikke færre end 35 "værker", store som små.
Og med både fine, grove, lette og sjove "kniplinger" i strik.
Det vil glæde mig at se nogle af mine strikkende veninder og venner dernede.
NB: udstillingen kommer til Herning til Texilmuseet i januar 2019.

Efterårets kurser og workshops 2018

$
0
0
Så er også Fanø Strikkefestival forbi. 
Først Bornholm i strålende vejr i starten af september.. med solfyldte feriedage, workshops og foredrag og i sidste weekend Fanø, også med strående vejr, dog en anden slags (blæst og regn)og oversvømmede gader.
Her kan man sige humor: Gågaden ender... ja da: der skal svømmes videre!
 Og det har været begge ture værd: dejlige timer med søde og energiske deltagere... så selv om man er træt når man er hjemme igen, er det med rigtig god følelse. 1000 tak til Jer alle sammen. I har være fantastiske kursister og jeg har nydt det!
Dagene på Fanø endte med en flot, flot efterårsdag ved stranden

Jeg lovede jeg nogen af Jer at lægge mine arrangementer på bloggen, så her kommer en slags kalender for resten af efteråret og begyndelsen af 2019.
Min lille "tørklædeudstilling " på skolen i Nordby, Fanø
Efterårets kurser og workshops kommer her: 

 4/10 : Strik med fine finesser på Vejen Bibliotek. (fra 18.30)
 1/11 : Skab facon i dit strikketøj, Andkær Fritidsforening)(19-22)
 3/11 : Strik patent, også i 2 farver, Kolding Husflid (fra 10-15)
 4/11 : Beregninger til egen model, FOF ØstFyn,Kerteminde (10-14.30)
 8/11 : AOF, Strikkeforeningen Middelfart, foredrag + strik(19-21)
17/11:  Fine finesser i arbejdet og i montering, Vamdrup (10-15)
 2/12 : Flerfarvet strik, Kerteminde (10-14.30)
 4/12 : Dobbeltstrik, Kolding Husflid ( fra 18.30)

...og derefter trænger jeg sikkert til juleferie!
Man kan ikke tilmelde sig direkte hos mig, men hos de respektive arrangører.
Fantastisk med sådan et efterår... til at blive strikkeglad af!

Strikkecafe i Brejning

$
0
0

søndag den 25. november på Café Brejning.


 Naturligvis skal vores fine nye cafe også rumme en dag med STRIK, pinde og masser af garn. Så vi arrangerer en strikkecafé, der er åben for alle
SØNDAG DEN 25. november mellem 13 og 16.
Tag dit strikketøj med, og lad os hygge os sammen, mens vi strikker løs, deler erfaringer og nyder lidt godt at spise og drikke.
 
 Strikkecafeen er et åbent arrangement, så der bliver ikke en egentlig undervisning, men jeg øser gerne ud af mine erfaringer og hjælper efter bedste evne med at løse de små tekniske problemer i strikketøjet, som man måske slås lidt med. Vi kan jo alle sammen lære noget nyt. 

Og måske kan vi finde ud af at lave flere arrangementer i cafeen med pinde og garn og strik!


Jeg tager mod tilmeldinger på hanne@designstrik.dk (Bare så vi ved lidt om, hvor mange vi bliver), - skriv evt. om der er særlige tekniske ting, som du gerne vil have, at vi tager fat i. Så tager vi en snak om det i fællesskab, hvis vi skønner at det har fælles interesse.
 Med strikkeglad hilsen Hanne Pjedsted ( som også bor her i Brejning).

Du kan se lidt om mig på  www.designstrik.dk / blog: http://blog.designstrik.dk og på Facebook siden  ”designstrik.dk”.


NB: og hækletøj er naturligvis lige så velkomment.  SES VI???

Workshops forår 2019

$
0
0
2019 byder på masser af strik...også over flere dage, hvor man virkelig kan "nørde igennem". Jeg er med blandt andet her:


26.-27. januar: Vadehavscenteret v. Ribe, 

Strikke - Hæklefest

En “garnfed weekend” i unikke rammer på Vadehavscentret og Ungdomshøjskolen ved Ribe. 
Lørdag d. 26. og søndag d. 27. januar 2019


Weekend  25.-26. maj: 
Uldgården,  Fjerbækvej 12, Vostrup, 6880 Tarm,  tilbyder to workshops, dage:
1. dag: ”Fine finesser i dit strikketøj”
Workshoppen vil handle om teknikker som pæne kanter, fine knaphuller, særlige/ anderledes opslagninger og aflukninger og om flotte halsudskæringer, hvor vi lukker af ”uden hakker”, strikker masker op langs kanten og får et flot finish.
Det er alle sammen teknikker, som skal bruges i stort set alt strikketøj uanset om det er egen model eller efter opskrift. Vi som strikkere lægger vægt på at finesserne er vigtige for, at vi kan kalde vores strik for ”håndstrik”.
Vi vil hele dagen ”nørde” lidt med pinde og garn og nyde det.Fine finesser  og detaljer


2. dag: ”Flerfarvestrik”
Her skal vi arbejde med gobelinstrik, og med fair-isle teknikker (også kaldet ”norske mønstre” eller ”hønsestrik”).
Trådene på bagsiden skal naturligvis ligge pænt, og man kan ”vævestrikke” lange tråde ind, så eks. børn ikke får fingrene ind i dem.
Farveskiftene skal selvfølgelig være flotte, og vi prøver at strikke frem og tilbage på retsiden af arbejdet a la Kaffe Fassett…samt afprøver magiske garnnøgler, som vi selv vinder op på små mønstre, vi designer og tegner op på maskepapir. Her må gerne ( læs bare: skal) leges med farver og mønstre.


Se meget mere på: 
http://uldgaarden.dk/butik/fine-finesser-dit-strikketoej-workshop/

Senere  skriver jeg  nye indlæg med flere oplysninger om blandt andet Strikkecamp i Korsør i juni og  andre arrangementer.

Kalender for forår 2019

$
0
0
OG, - jeg kan jo lige så godt lægge en foreløbig kalender ind vedr. workshops og herlige strikkefester, som jeg deltage i med workshops i foråret 2019

Hermed en kalender( foreløbig... måske kommer der flere til(smil)


Januar:  
26.-27. Vadehavscenteret. "Finesser", "Snoninger" og "Monteringer"( inkl. opklip). 

Februar:  
3/2: Bibl NV, Rentemestervej : Foredrag ( ”Hvad er det dog”) og workshop: Finesser i dit strikketøj". 

5/2. Juelsminde: "Finesser + lidt monteringer".
                      
9/2: Herning Textilmuseet: " Fine finesser" (under planlægning)

Marts:    
9/3 Fiberfest i Ry: "Flotte halsudskæringer" mm.(formiddag)


Maj:     
25/5-26/5 : Uldgården, Tarm—workshops fra 10- 15.50. "Finesser" og "Flerfarvestrik".

Juni:             
15/6: Strikkecamp, Korsør. 2 x workshop: "Fine finesser" og "Flot facon"
 

Fra KNIPLING til STRIK

$
0
0
Årets første udstilling fra GEMérne: 

"Fra Knipling til Strik"  på Textilmuseet i Herning 

Kom til fernisering på særudstillingen Fra Knipling til Strik som er lavet af gruppen GEM’erne - Garn-Elskende Mesdames. Ved ferniseringen er museet vært for en lille forfriskning og man har mulighed for at møde nogle af GEM’erne. 

Alle er velkomne, og arrangementet er gratis.

Kan man strikke en knipling? Det ser næsten sådan ud, når en gruppe strikke-eksperter har bestemt sig for at ”oversætte” Tønderegnens spindelvævs-tynde kniplinger til nye, håndstrikkede beklædningsstykker. 
 

GEM'erne er gået i gemmerne på landets kulturinstitutioner for at finde inspiration i det gamle: det gode håndværk, lavet af kvinder med styr på teknikken og af solide materialer. I denne udstilling har de ”oversat” Tønderegnens spindelvævs-tynde kniplinger til nye, håndstrikkede beklædningsstykker.

Kniplingskunsten i Tønder var mellem 1600 og 1800-tallet en stærk industri, og siden blev den holdt i live som egnstradition. I den kommende særudstilling vil man se ornamenterne gå igen, sammen med imponerende tekniske færdigheder.
Fra knipling til Strik tilbyder masser af inspiration til egne strikkeprojekter. Har man beundret værkernes tekniske detaljer, er der mulighed for at tage ved lære af mestrene. 

Der afholdes følgende workshops med GEM’erne:

26. januar: Strikkede pulsvarmere med biser og hulmønster v. Emmy Hansen. Se mere her: https://museummidtjylland.dk/events/workshop-strikkede-pulsvarmere/


9. februar: Fine finesser og delikate detaljer i dit strikketøj v. Hanne Pjedsted
2. marts: Hjemmestrik – nej tak, Håndstrik – ja tak v. Else Lindgaard Jørgensen

Særudstillingen Fra knipling til strik åbner på Tekstilmuseet torsdag d. 10. januar og kan ses frem til d. 17. marts 2019. Læs mere om udstillingen her: https://museummidtjylland.dk/fra-knipling-til-strik/

Billederne er fra udstillingen i Tønder.

Udstilling på Textilmuseet

$
0
0
her kommer lige et par glimt fra GEMérnes udstilling, som åbnede på Textilmuseet i Herning i torsdags.
 Dejligt, at der kom så mange gæster.
 Vores udstilling er i de 5 ULDKAMRE, så det var jo oplagt at vi tog et rum her: Ebba, Emmy, Else, Solveig og jeg.
Elses brudekjole
Og selv om vi i starten var  ret så skeptiske over for de små, mørke rum, så blev udstillingen faktisk rigtig vellykket.... eller burde jeg skrive: udstillingerne. For det kan jo også ses som 5 seperate små-udstillinger i denne rækkefølge: Ebbas, Elses,Emmys, Solveigs og til sidst mit uldkammer.






 Herligt at det lykkedes. og så er næste projekt allerede i gang!

Strømper til Thorning

$
0
0

I anledning af 200 året for Blichers ansættelse i Thorning fejres dagen i marts på Blicher Egnens Museum... selvfølgelig.
 Og naturligvis skal der være " stunthoser, sokker og strømper" på museet den dag, så GEMérne har været i gang med "småtingsafdelingen" midt imellem de store udstillings-projekter: 3 par hver.
Farver som i lyngen: grønne toner og svage rosa- og lyngfarvede. 
  


Der er blevet eksperimenteret med forskellige hæle, (og ingen hæle, som i Yoga-sokker, nutidens stunthoser)

Murværk i "Seriøst strik... for sjov"

$
0
0
Årets udstillingstema i "Seriøst strik...for sjov" er MURVÆRK. Et herligt tema, som mange kan forholde sig til.
 Der er strikket mursten til en fælles "mur".. spændende hvor stor den bliver.

Naturligvis fortolkes der på temaet. Jeg fandt en skøn, afskallet mur og tænkte, at her var et motiv, som var til at  bruge og ret let at "oversætte" til en strikket sweater. 
Mit værk er lavet i en blanding af  naturhvid New Zealanduld og lys grå, tynd mohair. Den sammensætning gav et fint spil og med et åbent perlestrikket mønster svarer det ret godt til en nubret, gammel pudset mur.

Og selvfølgelig er der lidt "mug" på murstenen inde "BAG FACADEN", som jeg kalder mit værk (strikket med en sytråd ind i nogle af maskerne). Sjovt at udføre.  
Alle foreningens indsendte værker til "MURVÆRK" udstilles på Danmarks Industrimuseum i Horsens fra 5.april. Senere flyttes udstillingen videre.

I-cord, som halsaflukning

$
0
0
Tusind tak for et herligt spørgsmål i Ry til Fiberfest om I-cord og bagsiden af en halsudskæring.
Jeg fik vist sagt, at man ikke kan undgå, at bagsiden har en (ret grim) "kant"  hvor masker er lukket af.
Men jo... det kan man  faktisk afhjælpe en del.

Først strikkes alle masker i halsen op.
Jeg prøvede så på 1, pind at "samle" en lænke op i afluknings kanten på bagsiden af arbejdet FØR jeg strikkede de 3 masker i I-corden. 
Denne "lænke" strikkede jeg ret sammen med den første  af I-cordens 3 masker. 
Så strikkede derefter 1 maske(af I-cordens 3 masker), tog næste 2 masker ret løs af og strikkede den drejet ret sammen ved at stikke venstre pind ind i begge masker (foran højre p). 
Hermed er I-corden strikket som sædvanlig, men altså "fast" i bagsiden i første m.
Derefter sættes alle 3 masker fra højre ind tilbage på venstre pind. Denne gang strikkede jeg som  vi plejer 2 masker ret, og strikkede så de næste to sammen  som ovenfor beskrevet ( = drejet ret).
 Herefter gentog jeg de to pinde resten af halskanten rundt, og strikkede altså I-corden fast hveranden gang. '
Jeg synes det dur og er bestemt pænere end når I-corden ikke
er strikket fast hvor masker er lukket af på "gammeldags maner"! 
Prøv!
Billede af blusen kommer senere. Du kan se den på min Facebook side: Hanne Pjedsted-Rasmusen i en "selfie".
 

Hjemmestrik. en boganmeldelse

$
0
0

Susanne Gustafsson: ”Hjemmestrik”, 50 lækre ting til din bolig.
En ret personlig anmeldelse,- er alle i øvrigt ikke det?
Jeg fik bogen tilsendt fra Rosinante og kan naturligvis ikke lade være med at lave en beskrivelse og en personlige vurdering.
Bogen er lækker i sit format og i opsætning med næsten 200 sider og super flotte billeder på venstresiderne og opskrifttekster på højresiderne.

Forrest er et længere afsnit om teknikker (sådan laver du…) med tegninger af teknikken, placeret i svagt farvede cirkler. Det fortæller at bogen er henvendt (især) til nybegyndere.
Selve opskrifterne starter side 44 og er skrevet med ganske få forkortelser. Dette er dog ikke helt konsekvent gennemført, men det ”forstyrrer” nu ikke.  Jeg kunne dog ønske mig diagrammer til nogle af mønstrene- for mange af os er det lettere at ”læse” et diagram end en beskrivelse med ord af, hvor der skal være f.eks. ret og hvor vrang.( 20 pinde der skal gentages og er beskrevet pind for pind kan virke forvirrende, hvis man er en ny strikker/ hækler).

Forfatteren ønsker at der er ”indbygget” bæredygtighed i vores arbejder, så garnerne er økologiske, genanvendte osv. Rigtig fint. Måske synes jeg at nogle af tingene er overflødige, f.eks. at strikke/ hækle overtræk til en varmedunk eller lave en pose til vat rondeller! Skal vi tænke bæredygtighed, skal vi også overveje antallet af nye ting, som vi ”absolut må have/ lave”. Ikke alt kan jo  fremstilles af optrævlet garn eller rester. Vi bør vel kun lave det, som er absolut nødvendigt?

Man kan altid diskutere smag… og her er stor forskel i stilen på de genstande, som opskrifterne er lavet til, lige fra spraglede oldemorfirkanter i et slumretæppe og til stramme mønstre i ensfarvede gæstehåndklæder. Personliget  kan jeg ikke lide kulørte pomponer på hæklede kurve eller på strikkede puder, hvorimod jeg synes om de ensfarvede ting med fine strukturmønstre.

Man skal ikke købe bogen for at lære at strikke eller hækle- det kan de mange små videoer på YouTube gøre meget bedre en stregtegninger, når man ikke kan se hændernes bevægelser. Så måske er de første sider mere eller mindre overflødige. Til gengæld er der rigtig mange dejlig små tips på billederne.

Man kan sagtens tænke: endnu en bog med klude… er markedet da ikke snart mættet? Udgivelse af en ny bog er jo også et nyt forbrug af ressourcer, der bærer ved til det bål som hedder ”øget forbrug”.
Jeg kan godt lide forfatterens brug af ordet ”hjemmestrik” i bogen titel. Personligt vil jeg altid hævde at begrebet ”håndstrik” er bedre end ”hjemmestrik”, som jo ofte bruges når man mener ”makværk”. De viste ting er langt fra makværk, men Susanne Gustafsson bruger ordet, fordi alle genstande er designet til hjemmet; en fin måde at lege med begreber på!

Bogen skal selvfølgelig stå på vores biblioteker – men ikke nødvendigvis hjemme hos enhver strikker eller hækler.

lidt om patent på rundpind

$
0
0
Patent på rundpind? 
Folk bliver skeptiske, men jeg har prøvet det.

Her er en hurtig forklaring: maskeantal lige

1. Omg: * 1 ret, 1 vrang. ( gentag fra* omgangen ud)

2. Omg: * 1 ret , 1vrang. løs af med garn på højre pind( = en vrang dobbeltmaske). Gentag fra *

3. Omg: * 1 løs af( stik ind i masken som til vrang) med garnet på højre pind = ret dobbeltmaske, 1 vrang gennem begge maskeled i dobbeltmasken)Gentag fra*..

Gentag omg. 2 og 3. Masker med omslag er dobbeltmasker- kaldes nogen gange for henholdsvis en patent-ret og en patent-vrang.


Sæt markør ved omgangsstart, for her vil der på hver anden omgang være to patentmasker ved siden af hinanden.

Håber det giver mening?


Mit arbejde drejer ikke- som nogen fortæller at det vil gøre. Garnet er rester i New Zealand Lammeuld, 2 trådet. i alt ca. 325 gram, men blusen er også lidt kort!

Så er det "HUE TID"

$
0
0
Det måtte jo komme: at jeg fik designet og lavet opskrifter til et par huer i sorte og hvide striber.

Jeg har valgt igen at bruge Arwetta Classic fra Filcolana.. men Anina er bestemt også brugbar(super lækker blød,) og en blanding af bomuld og uld er  også et godt valg, om man ønsker sig en hue, der ikke er for varm.

Den ene er komstrueret som et "pandebånd" med en "puld" strikket op langs kanten og slutter med en lille sort "dut"

Huen set fra siden 

Huen set "oppefra"
Den anden hue er strikket i omvendt rækkefølge: først pulden, som er strikket " på tværs med venderækker", så en dobbelt kant for neden.
Og naturligvis er de begge forsynede med mit mærke: en pink lille prik".
Huen set fra siden

og set "oppefra"

Opskrifterne er i gang med redigering og er snart klar til at komme ud i verden.
Viewing all 226 articles
Browse latest View live