Quantcast
Channel: designstrik.dk
Viewing all 226 articles
Browse latest View live

Lidt mere om kantmasker

$
0
0
Kantmasker, - og her mener jeg den yderste maske i hver side i et strikketøj, der efterfølgende skal sys sammen eller der skal strikkes masker på til halskant, rib, krave osv.
Knudekant
Bruges ved kanter, der efterfølgende skal sys sammen.Knudekanten er én maske, der fungerer som ”sømmerum”.

 (Tegning fra min gamle bog"Strik efter papirmønster")

Knudekantern kan laves efter mange metoder. Jeg er begyndt af benytte metode 3, da yderste maske bliver en smule fast i kanten, fordi masken kun er strikket på hver anden pind, men danner stadig en "knude".


1. metode: kantmasken strikkes ret på alle pinde.
2. metode: strik sidste maske vrang og tag den første maske ret løs af (på alle pinde)
3. metode: strik sidste masker ret og tag den første ret løs af (med garnet bag masken)


Lænkekant (over én maske)
Kan bruges hvor der skal strikkes én maske op for hver 2. pind (f.eks. ved retrille strik, - dette bruges også i dominostrik).
Lænkekanten er 1 maske, som kun strikkes på hver 2. pind: den stikkes ret i slutningen af pinden og tages vrang løs af med garnet foran masken ved starten af næste pind. Masken er derved kun strikket på hver anden pind og danner en ”kæde” lodret.


Personligt synes jeg ikke, at en lænkekant over én maske fungerer ret godt ved sammensyninger, og her strikker jeg enten alle masker i mønsteret helt ud til kanten,-  især i glatstrik,  eller benytter én maskes knudekant i hver side, og så syr jeg sammen lige inden for knudekanten,  eller strikker maske op lige inden for den.
Men den er "helt fin i kanten" af perlestrik og retriller! 

Nye farver og striber i tørklæder

$
0
0
På fredag er jeg på messen i Middelfart- blot denne ene dag,- med Anne og Preben på standen med Butik Uniqa. Jeg "demonstrerer" lige lidt strikketeknik som kantmasker, opstrikning af masker i retstrikning( retriller) og udtagninger i hjørner.
 
Jeg har strikket et af mine opskrifter op i nye farver og med andre striber end vanligt- i to forekellige udgaver. Opskriften er " Sort og hvid og søde striber". Striberne har fået ny placering i den anden udgave, som er herunder. Utroligt hvilken forskel det gør!
Garnet er 100% bomuld (det sorte og hvide) samt en blanding af 50% uld og 50% bomuld (fra Emooto).


Udstilling af GEMér værker

$
0
0
"Strik i Forening" er titlen på den lille strik-udstilling, som GEMérne har åbnet på Vejle Kunstmuseum.
Herligt at museet sagde ja til at vi måtte udstille strik, der er inspireret af kunstværker fra museets permanente udstilling.
Herunder er Eurykides nederdel færdigstrikket. 
Det var faktisk lidt underligt og lidt svært at bryde mønstrene, -det er meget lettere af arbejde regelmæssigt med et mønster!
Mønsterbrud måtte der til- hun dør, vender tilbage til livet fra Hades underverden, men Orfeus kan jo ikke lade være med at se sig tilbage og så er hun for evigt tabt for ham...derfor har jeg strikket et mønster, der opløses ned over nederdelen, som er strikket oppefra og ned.
Palle Nielsen er en mester i at arbejde med mønstre, og min inspiration er fra hans grafiske serie om Orfeus og Eurydike.

 
Pudekamp... sådan kalder vi denne del af udstillingen i trappegangen, ophængning af de stort-hvide grafiske strikpuder.
 
Vores værker er at se på museet i en periode på 6 uger i det, museet kalender Maskinrummet samt i trappeopgangen op til  overetagen.

Sidste uge i august, i forbindelse med Trekantens Festuge skal vi etablere en kæmpe-STRIK-installation i museets foyer og allerede fra torsdag har vi ugentlige workshops på museet, hvor publikum kan komme og strikke dele af installationen sammen med os. 
Temaet for festugen er overgange, og vores installation bliver overgangen mellem indgang og udstilling / eller overgangen mellem loft og gulv. ( Der er 8-10 meter, så der skal strikkes tusindvis af masker). Allerede på åbningsdagen for "Kunst i forening" fik nogle af vores gæster fat i strikkepinde, garn og sten og gik i gang: SÅ HERLIGT!

S.O.S. på Hørvævsmuseet i Krengerup på Fyn

$
0
0
Så kom turen til den store/ længerevarende sommerudstilling. Herligt sted, hvor der endda væves Olmerdugsstriber. 

Først en masse roderi og overvejelser...men hurtigt fik vi sat giner på plads, hængt tæppe op og placeret ting i montrer. 
Det er absolut et lokale der kæder vores ting. Det hele gik let og smertefrit.. vi har jo prøvet det før!

Og der var plads til hygge, kaffe og grin. Herlig dag... med tak til Marianne og GEMérne.


Åbning af udstillingen på søndag kl. 11... med et lille glas og en bid mad. 

Kunstmuseet i Vejle

$
0
0
Så er GEMénes installation på Kunstmuseet i Vejle hængt op. 
Sikken et arbejde: stort, sjovt, frustrerende og fantastisk. Godt at den bliver hængende året ud.
Et spændende samarbejde mellem museet, GEMérne og strikkende gæster, der tog sig af en del af vores " trædesten" 
PÅ vej ind til museet: en rød ledetråd
Installationen  af vores "istapper" set fra overetagen... 
trædesten og gulvpuder på gulvet
Installationen, som danner overgang mellem Indgang 
og Udstilling og mellem loft og gulv. 


Hurtigstribet sommertørklæde

$
0
0
Tja... selv om vi ikke har haft en fantastisk sommer i DK i år, vejr-mæssigt i hvert fald, så er tørklæder jo stadig skønne..og måske især i en sommer som denne!
jeg har designet et "hurtig-stribet" tørklæde i mørke og lyse striber og udarbejdet en opskrift til et. tørklædet er strikket i 2 halvdele, men selvfølgelig uden sammensyninger!
materialet er en blanding af 50% merino og 50% blød bomuld.
 

Og denne gang ingen kontraststribe, men det kan man jo selv lave som en hæklet linje lige ved siden af midter-maskerne.

Halsrør med striber

$
0
0
Det måtte jeg jo gøre: lave en opskrift til et halsrør med striber, og det var et perfekt arbejde at strikke på turen til og fra Fanø i sidste weekend.
Her er det strikket i en skøn blanding af uld og bomuld ligesom det "hurtigstribede tørklæde" : Cottonwool 3 fra Gepard, men det vil også være en skøndejlig lun "vinter-halsting" i ren  merino, f.eks. Anina fra Filcolana.
Send mail til hanne@designstrik.dk, hvis du er interesseret.

Tørklæder og "navne" på dem

$
0
0
Der er virkelig gang i efterårets strikketøj, og tørklæder kan man vel ikke få for mange af?
Jeg sætter lige billeder af min modeller med opskrifter her og skriver "navnene" på dem, så misforståelser undgås.
Jeg har strikket alle på p 3. (Det er min yndlings-tykkelse af pinde, og jeg bruger rundpind, selv om alle er strikket frem og tilbage) Overalt hvor det er muligt, er der strikket masker op til næste del, så der ikke er monteringer og sammensyninger bagefter!

De nyeste først:

Dette kalder jeg bare " Halsrør". Opskrift til 3 forskellige "vidder": 110, 120 og 130 cm. Strikket i en skøn uld/ bomuld-blanding.
 
"Hurtigstribet" tørklæder, også i uld/ bomuldblanding. Det har lange "vinger" så det kan snos flere gange om halsen.


Og så nogle af de "gamle" opskrifter: "Hurtig-striberne" på forskellig led i hver sin halvdel
Det her hedder "Sort og hvid med søde striber", strikket i ét langt stykke med vendinger på midten. 100% merinould, men blanding af uld og bomuld er jo lige så dejligt.
"Søde striber"... bare i en anden stribefordeling, ligesom tørklædet nedenfor. Begge i  uld/ bomuldblanding og ensfarvede partier. Variationer er jo uendelige, og man kan få brugt en del garnrester, HVIS man da har nogen!!! (Skrevet med et stort smil) 
Midterstriben er hæklet på efterfølgende som en "tamburering".... kædemasker med garnet bag arbejdet!

Det her er "Sort og hvid og symmetri". Midterpartiet strikket først og derefter hver "vinge" for sig. Midterlinjen hæklet som ovenfor. Pulsvarmere med knapper (-og de KAN knappes op!) 
Dette hedder "Sort og hvid med skarpe striber". Udfoldet ovenfor og om "en hals" nedenfor. Her er knapperne bare til pynt.
Nedenfor pulsvarmere der passer til

Og endelig et "sort og hvid med dutter"... måske det mest elegante af mine tørklæder og måske det mest besværlige at strikke/ montere, for her er 2 ender at hæfte for hver "dut".

Man kan skrive til mig på mailen: hanne@designstrik.dk. Jeg skal nok reagere hurtigt. 



Anmeldelse af strikkebogen "50 METER SJOV"

$
0
0
50 METER SJOV,- strik legetøj af garnrester ,Rebecca Danger.
Forlag: Dreamlitt.
Bogen er fra 2013 og nu oversat til dansk af Dina Hvidgaard.

Først det faktuelle: bogen er på 80 sider med mange illustrationer og anvisninger på flere end 30 forskellige strikkede figurer/ ”bamser”, der kan strikkes af garnrester på maks. 50 m garn.
Der startes naturligvis med en introduktion, dernæst et fint afsnit om, hvordan bogen bruges,- desværre med henvisninger til amerikanske garnkvaliteter, som ikke alle umiddelbart kan overføres til kvaliteter, vi har i Danmark.
 Et stort og grundigt afsnit med strikkeanvisninger giver fine forklaringer, beskrivelser og viser teknikker, så en strikker kan gennemføre alle bogens figurer. Flere af disse teknikker vil nok virke avancerede for en nybegynder, f.eks magic loop- metoden, men der er også beskrevet, hvordan man kan bruge ”lettere metoder” samt hvordan man kan kombinere de forskellige dele af modellerne, så man kan skabe helt andre figurer ud fra grundmodeller og -principper.
Så følger opskrifter på nogle ”standartkroppe” og enkeltdele til de figurer, som er strikket ud fra dem og vist i bogen, fordelt i 5 større afsnit med hver sin ”standardkrop”.
Der sluttes med beskrivelser af, hvad man kan bruge de mindste ”strikkerier” til samt et garn-klassificerings - system, forkortelser og ordforklaringer samt en leverandørliste over garnfirmaer, hvilket måske er en smule overflødigt, da man jo netop opfordres til bruge sine garnrester!( jfr. Bogens titel)
Allersidst er forfatteren præsenteret.

 Bogens største fortjeneste er, at den ikke blot anviser de mere end 30 modeller med eksakte opskrifter, men opfordrer til kombination og leg med enkeltdele samt opfordrer til leg med garnrester, så den enkelte strikker skaber sine egne modeller, hvilket jeg synes har den allerstørste værdi. Den slags bøger udfordrer kreativiteten og er især velkomne i min strikkeverden.
For at være en ”ordentlig” anmelder besluttede jeg at teste bogens metode” ved at strikke en figur efter en af anvisningerne (og et barnebarns valg af, hvilken det skulle være)… selv om jeg hellere vil skabe helt fra bunden. Beskrivelserne skal man finde flere steder i bogen og det kan irritere lidt, men anvisningerne er fine og præcise. Og opskrifterne på ”standard-kroppe gør jo, at bogen rationel og giver utallige kombinationsmuligheder

Det er en fin bog, der opfordrer til kreativ leg med garn og pinde uden fastlåsende opskrifter, der tvinger til kopieringer.
Den vil nok især virke tiltrækkende på en målgruppe, der har lidt strikkeerfaring og som gerne benytter sig af små videoer med specifikke teknikker. Sprogligt er det absolut den yngste del af strikkerne, der vil synes bedst om bogens ”amerikanske tone” med direkte tiltale, hyppige lovprisninger og massevis af forfatterens egne kommentarer og holdninger. Dem kunne jeg personligt godt undvære!

Oversættelsen er ind imellem lidt for upræcis mh. til vores danske strikketermer, så der forekommer ind imellem nogle forstyrrende fejl, men bortset fra dem, så vil jeg gerne anbefale bogen til de strikkere, der har lyst til at slippe deres indre legebarn løs med uforpligtende strikkerier.  Og som strikker har man med garanti masser af garnrester, der kan bruges. Jeg fik i hvert fald meget lyst til at prøve at strikke en figur mere med nye, sjove kombinationer efter at have gennemstrikket en enkeltgrundmodel med standard-krop.

Bogen bør stå på biblioteker, evt. på skoler og i hvert tilfælde på alle kreative tekstilværksteder, og mon ikke en del garnforretninger også med fordel kunne have den på hylden, - til salg eller bare til hyggelig inspiration. Det fortjener den!

NB: den hvid kanin er mit "tjek-eksemplar" af en af standardmodellerne, og den var lidt speciel, men sjov at udføre.

Årets sidste strik... næsten

$
0
0
Der er blevet strikket masser af småting i den sidste tid, og en enkelt af de lidt større: en bluse til mig selv( endelig!!)
Småting er naturligvis gaver... i denne tid kan man jo dårligt tænke andet,- det skulle da lige være et værk til næste års udstillingstema i "Seriøst strik... for sjov". Temaet er "Snørklede snoninger i grønt". Lidt sjovt at strikke. 
Billeder kommer når jeg er førdig og HVIS det ser OK ud!!

Et par billeder af nogle af småtingene: her hals-rør og pandebånd til en lille prinsesse i Odense. Og efter hendes eget ønske i julegave!
S stillede lillebror også og ønskede halsrør, men han får nu hue til med refleksgarn i "tutten".  

Inspirationen til ønskerne er naturligvis kommet, fordi de har lånt mors og fordi deres Bedste har haft halsrør på ved sit sidste besøg hos dem.
Jeg har stikket og udarbejdet opskrifter til disse:




Det er samme opskrift til den nederst 3, men med forskellige små ændringer: farverne og kanter i opslagning af aflukning. Det giver en fin virkning at slå op med kabelopslagning i to farver og at lukke af med de samme to (skiftevis er der strikker en maske i en farve og den næste i en anden samtidig med aflukning)

Endelig er det blevet til et enkelt nyt tørklæde med "hurtig-striber", som jeg kalder det. Hyggeligt arbejde i to farve, som naturligvis kan ændres til 3 og flere efter lyst og garnrestemængder.

Og endelig er der strikket et par huer til min husbond, som bruger hue både inde og ude , sommer og vinter. En skaldet isse tåler hverken kulde eller direkte sol, og så hygger han med hue indendøre!!


Godt nytår

$
0
0
Med et par gamle strikke-nisser vil jeg lige ønske alle en dejlig jul og et herligt nytår.( Strikket til Filcolana.dk)



Næste år er der strikkefestival i  Island (i Blöndous) i juni, Strikkefestival Strik-Bornholm i starten af september og Fanø Strikkefestival senere samme måned. jeg er med og det kunne være herligt at se mange af jer, om mine workshops får tilslutning nok.

Storesøsters gave på lillebror

$
0
0
Dette billede må med her som årets sidste hilsen med ønske til ALLE om: 

RIGTIG GODT NYTÅR


Lillebror iklædt en af storesøstes julegaver fra Bedste. Så må man vist kalde ham "Benjamine". Sød ER han, uanset!!!

Gode nytårsfortsætter og strik i 2018.

$
0
0
Nytårsfortsætter er absolut ikke mit speciale, men lidt fysisk træning for at undgå strikkeskader... det skader da ikke.
I "Seriøst strik... for sjov- i Vejle" gav vi hinanden en masse øvelser og hvis man husker at lave dem, mindskes nakkesmerter mm. 
Og øvelser med hinanden giver om ikke andet, så anledning til store smil og lidt grin!

Ellers står året på workshop i Jels (patentstrik, også med mønstre og to-farvet) 20 januar. Den 24. februar i Kolding workshop med "Finesser" og så håber jeg, Strikkefestivalen i Blöndous i juni i nordvestlige Island lykkes med at få tilmeldinger til mine workshops.
Jeg vil glæde mig til at gense Island... her et billede fra 2012( Uha, hvor tiden løber).

Senere står den på Strik-Bornholm i starten af september og Fanø Strikkefestival senere på måneden.
.. og allerede nu er der aftale om Vadehavs-strik i slutningen af januar 2019.

Så der er ingen grund til at kede sig, for der er jo også aftale om "Kniplingsstrik" i Tønder , juni - september og dertil alle møder og udstillinger i Seriøst strik: "Snørklede snoninger i grønt" som afleveres snart og som skal på "vandreudstilling" i det jyske. 
Mere om det senere. 

Inspiration i januar

$
0
0
TexStilmessen i Vejle blev besøgt i mandags. Det er altid dejligt at være omgivet  af stof og især af garn, nye strikmodeller, tilbehør osv. 
Sort og sort. også til de mindstes hæklede kondisko. Herligt!

Og inspirationskilder må man jo gerne fotografere, så her er et par bileder fra messens "torv", hvor man kan se nogle af de farver, som vi må forvente at se i løbet af året.  
Tøsefarver, i lyse rosa, luserøde og lilla/ "bærfarver"

 Der var forbavsende får mennesker , da jeg besøgte messen, men dagen før skulle der have været mange og forhandlerne fortalte, at der blev solgt ligesom tidligere. ( Måske var det bare udsigt til sne, der får folk til at bruge en søndag i stedet!!)
Og tilsyneladende strikkes der lige så meget som " der plejer". Og så må der også strikkes her!

Værk til Seriøst strik... for sjov

$
0
0
Her kan jeg vist godt afsløre mit værk.. som komme på udstilling via "Seriøst strik.. for sjov".
Årets udstillingstema er "snørklede snoninger i grønt" og mit værk er en poncho som jeg kalder Fafner, den giftige drage. 
 
Jeg har strikket med både regelmæssige vikingesnoninger(på ærmedelene) og lidt vilde snørklede snoninger, der danner krat og drage på ryg- og forstykker.
 Spændende om den passe modtageren... det er en julegave ...2018!
Planen over udstillingssteder kommer vist senere på strikke-foreningens hjemmeside.

Video om at strikke masker op i en lænkekant

$
0
0
Jeg var så heldig, at Vibeke Leighton optog en lille video, hvor jeg dels strikke masker op i en lænkekant... hvilket jeg bruger på mange af de tørklæder, som jeg har udarbejdet opskrifter til.
Og desuden lavede vi en lille video af hvordan man strikker et lille rundt knaphul

 MEN: jeg kan ikke finde ud af af at gemme dem og lægge dem ind her,så de kan indtil videre kun ses på min Facebook-side: Hanne Pjedsted-Rasmussen.
Måske får jeg lært det den dag ( hmmm!)

S.O.S bluse. Nu med opskrift

$
0
0
Jeg har fået en opfordring til at lave opskrift til denne bluse, som var en del af GEMérnes S.O.S udstilling: Strikkede OlmerStriber.
Garnet på modellen er fra Henricksens Uldspinderi i Skive. 
  
Er du interesseret, så send en mail til mig. Skriv direkte til hanne@designstik.dk
Stribemønsteret i den lille trekant kan jo varieres på tusinde måde. Knapperne på modellen er slået. Strik et lille stykke med ønskede striber, stryg vleseline på bagsiden og få knapperne lavet på en "knapmaskine". Alternativt kan der hækles små knapper om en ring af garn/ snor. (Man behøver ikke knappe op for at få blusen på!!)




Strik Bornholm i september 2018

$
0
0
Det er bare herligt.
Jeg glæder mig til at gense vores skønne ø og en masse dejlige strikkere.

Så heldig

$
0
0
Ja.. man kan være heldig. Nogen vinder i konkurrencer, andre i lotto.
Jeg har fået sponsoreret garn til et af mine kommende værker til "Kniplingsstrik" på Tønder Museum: Easy Big Care, fra www.hobii.dk.


Garnet er super lækkert, blødt og 100% ren, ny merino.

Jeg valgte den helt lyse, næsten "snehvide",for i den lyse farve er mønstre tydelige.

 Lige nu afprøves forskellige kniplingsmønstre i garnet for at finde det, som jeg bedst kan lide og som egner sig til en "lidt grov sweater".
Mønsteret skal være tydeligt og tæt på de "tønderske kniplinger", så mønsteret lige ovenover her er ikke det bedste.


Måske vælger jeg dette, måske det med næstøverste?
Man kan for resten lige se på prøven her, at jeg stadig har maskerne på pinden... prøverne er bare spændt ud, ikke "blogget" rigtigt endnu.
Det kommer senere. 
Måske skal der laves flere prøver... og så resterer jo alle beregninger, beslutninger om kanter osv.osv. og selve strikkearbejdet. Herligt!!


Nyt kniplingsmønster

$
0
0
Endnu et mønster, strikket op i Easy Care Big. 
Jeg synes nu ikke det er helt så "kniplingsagtigt" som jeg ønsker det... måske bedre i et tyndt, glat garn som f.eks hør.
fint at have afprøvet, men jeg går nok tilbage til et af de andre mønstre.

Viewing all 226 articles
Browse latest View live